Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Bøf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøf. Vis alle opslag

mandag den 27. juni 2011

Salat på grill ?



Det er varmt - og så skal der altså grilles. Gode rødvinsmarinerede bøffer af entrecote. Tilbehøret skal jo stadig være overvejende grønt - og blev således:

Salat på grill
3 porrer
1/4 sommerkål
10 mellemstore cherrytomater
3-4 forårsløg
Frisk timian
Frisk oregano
1 helt hvidløg (yes mange fed..)
Olivenolie
Maldon salt
Groftkværnet peber



Jeg brugte en stor foliebakke som kan sættes over indirekte grill på weberen. Kom lidt olivenolie i bunden. Lagde først porrerne skåret i stykker på ca. 1 cm (mine var helt findelt da jeg måtte skille hvert blad på grund af massive jordmængder hele vejen gennem porren..). Dernæst kål, timiankviste og oregano. Toppede med tomater og forårsløg. Stak til sidst alle hvidløgsfedende ind, så de var godt fordelt i "salaten". Godt drys af salt og peber.  Til slut en smule olivenolie over "salaten".

Grill indirekte i ca. 30-40 min. Rør af og til, så ikke "toppen" bliver for tør. Giv evt. "salaten" et skvæt friskpresset citron inden servering.

tirsdag den 14. juni 2011

Grøn grøn grøn og så lidt mere af det grønne... I

Benjamin er på sine sædvanlige 3 grønne uger. Nu er Laura og jeg hoppet med på vognen. Christian kommer snart til, men vi skal lige have "tømt køleskabet" for risotto, kartoffelsalat mv. :)

Kostplanen ser således ud:

Morgen:
1 portion havregrød af 2 dl gryn og 4 dl vand, og en smule salt.
Benjamin spiser 100 g agurk til... den vil jeg overveje at udskifte med en pære.

Formiddag:
150 g magert kød (fx kylling, tun, anden fisk (jeg valgte også oksekød, hakket med fedt 3-7 - tørsteges)).
100 g grønne grøntsager (fx forårsløg, squash, broccoli, spinat, porrer, spidskål)
(dette er herreversionen, quinder kan vælge omvendt: 100 g kød/150 g grønt)

Evt. et stykke frugt


Eftermiddag:
150 g magert kød (fx kylling, tun, anden fisk).
100 g grønne grøntsager (fx forårsløg, squash, broccoli, spinat, porrer, spidskål)
(dette er herreversionen, quinder kan vælge omvendt: 100 g kød/150 g grønt)

Evt. et stykke frugt

Aften:
150 g magert kød (fx kylling, tun, anden fisk).
100 g grønne grøntsager (fx forårsløg, squash, broccoli, spinat, porrer, spidskål, grønne bønner)
(dette er herreversionen, quinder kan vælge omvendt: 100 g kød/150 g grønt)


Drik rigeligt med vand.

Jeg har tænkt mig at formiddags- og eftermiddagsmåltidet består af kogte grønne grøntsager og stegt kød (med minimum af fedtstof).

Min aftensmad skal til gengæld - stadig med udgangspunkt i råvaremængder og art gerne være en smagsbombe, som adskiller sig fra den øvrige mad. Vi tager en dag ad gangen... og dette var den første !

I dag bestod 2 x mad af tun, kylling, broccoli og grønne bønner (2 x 100 g kød, 150 g grønt).

Til aften har Laura spist kylling stegt med karry, jeg har spist forårsbøffer - og vi har begge fået dampet spinat til.

Forårsbøfferne lavede jeg således:

450 g oksefars 3-7 %
En god håndfuld finthakkede basilikumblade
En stor stilk finthakket oregano
3 finthakkede forårsløg - med det hele
Salt, friskkværnet peber
Ca. 3/4 dl danskvand

Rørte farsen godt med håndmixer i ca. 3-4 minutter.
Formede til 8 små bøffer.
Stegte på pande med 1/2 tsk rapsolie så de var gennemstegte (ca. 5 min på hver side).




De blev meget lækre.. og jeg blev mæt - selvom det ikke syner af meget - men mit eftermiddagsmåltid var kl. 15 - så jeg føler mig helt tilpas.

Benjamin plejer at droppe oksekødet helt - for så at opnå total nydelse efter de 3 uger... Men her er vi jo i en testfase :)