Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten indisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indisk. Vis alle opslag

torsdag den 31. marts 2011

Indisk Dhania Kylling

Jeg har denne opskrift fra www.indiskmad.com og det blev super super godt... jeg fulgte ikke opskriften helt - jeg tilføjede også kyllingebrystfilleter og lidt andre småjusteringer, fx skulle kødet have væsentlig længere tid end der er angivet i originalopskriften for at kyllinge lårene var møre - og ikke røde. Også en opskrift hvor det meste kan tilberedes dagen før til gæstemad eller en travl hverdag...

Vi havde Oliver og Emma på visit - og der var stor tilfredshed med resultatet - om end ca. en time senere end beregnet :)


Jeg brugte til 5 personer (+ en rest):

10 fed hakkede hvidløg
Samme mængde ingefær som hvidløg, skrællet og hakket
2 tsk salt
4 tsk citronsaft
8 kyllingelår
700 g inderfilet
5 små tomater, hakket
1 bundt koriander, blade og stilke, hakket (hmm leverandøren svigtede – jeg brugte tørret)
2 store grønne chilier uden kerner, hakket
1 lille ds. tomatpuré
6 spsk olivenolie
3 dl yoghurt naturel, let pisket
Blend ingefær, hvidløg, 1/2 tsk salt, citronsaft og 4 spsk vand i en blender til pestolignende konsistens.
Jeg delte marinaden i to – marinerede lår og fileter for sig. Vend kyllingen godt rundt i marinaden i to skåle (lår/bryst). Dæk skålen med film og sæt den i køleskabet i mindst 30 minutter, og op til 24 timer.

Blend tomater, koriander, chili, tomatpuré, resten af saltet.

Hæld olien i en stor gryde over høj varme.
Jeg stegte først lårene i ca. 10 min. Tog dem op og stegte kyllingefileterne til de var let brunede. Kom lårene tilbage i gryden. Hæld tomat blandingen i. Steg videre i 8 til 10 minutter, under jævnlig omrøring, indtil fedtet adskiller fra saucen. Tilsæt yoghurt. Rør godt rundt og kog i 5 minutter. Skru ned på lav varme og lad retten simre i ca. 30 minutter eller til lårene er gennemstegte (jeg tog et enkelt op på en tallerken og skilte kødet fra benet – så jeg var helt sikker inden servering).

Server med ris og naanbrød fra Meyers Almanak.

Naanbrød (opskriften i den "korte" version - skal du have i fuld længde på du checke almanakken) ca. 12 stk.

25 g gær
2 1/2 dl vand
1 dl græsk youghurt 2%
1 æg
600 g hvedemel
1 tsk. salt
3 spsk. olivenolie
havsalt
1 spsk jomfru i det grønne/Nigellafrø

Opløs gær i vand, tilsæt youghurt og æg. Rør godt sammen.
tilsæt mel og salt. Ælt godt til smidig dej, der slipper skålen.
Hæv ca. 1 time. Del i 12 stykker, ælt og slå op til naanbrød (lange ovaler).
Hæver på bagepapir på bageplader ca. 20 min. Pensl med olie på begge sider af brødet. Drys med salt og nigellafrø. Bag 3-4 min. på 250 grader med grill på hver side. Hold godt øje med dem. Skal være bløde - ikke sprøde.