Søg i denne blog

søndag den 29. maj 2011

Laura var i køkkenet - den stod på Nigella's prangende chokoladekager


Billedet taler næsten for sig selv... selvom vi faktisk har sparret på chokolade glasuren! Laura brugte kun 2/3 af opskriften i forhold til Nigella's. Laura syntes det var lige i overkanten...
Det bliver en luftig lækker chokoladekage med et touch af karamel og god crunch. Nem at lave. Kan evt. serveres med en god klat vanillieis.

Her er opskriften som Laura har lavet dem:

Kager:
100 g god mørk chokolade
100 g blødt smør
200 g sukker
4 æg
50 g mel
1/4 tsk natron
1 knivspids salt

Glasur:
100 g god mørk chokolade (oprindelig opskrift: 150 g)
30 g smør (oprindelig opskrift: 45 g)
2 Twix stænger (put dem i køleskab så de er kolde når du skal bruge dem)

Chokoladen brækkes i mindre stykker og smeltes sammen med smørret i mikroovnen (eller over vandbad). Pisk godt sammen og afkøl let.
Æg og sukker piskes luftigt (Laura brugte røremaskinen på høj hastighed). Rør sigtet mel, natron og salt i.
Vend den afkølede chokoladeblanding i. Fordel den i 8-9 små ramakiner eller hvad du har.
Det er en god ide at sætte dem på bageplade da det godt kan løbe en smule ud over.
Bag ved ca. 180 grader (ikke varmluft) i ca. 25 min. (vi syntes umiddelbart det var lang tid, men det passede godt - fin konsistens).

Mens kagerne er i ovnen brækkes chokoladen i mindre stykker og smeltes med smørret i mikroovnen (eller over vandbad). Pisk den godt sammen, så den ikke skiller.

Dekorer de nybagte kager med glasuren og de knuste twix-stænger (Laura puttede stængerne i en frostpose og knuste dem med kødhammer). Så er der guf !

Louisiana med alle vores "unger"

Dejlig dag på Louisiana. Nød turen op ad Strandvejen. Herligt at vi nåede Picasso på sidste åbningsdag. Mange mange mennesker - men de er gode til at håndtere det - meget professionel tilgang. Dejlig frokost i caféen. Skønt med lidt frisk luft i parken.


Læs mere om Louisiana på Louisiana.dk