Søg i denne blog

søndag den 10. juli 2011

Kylling med gode sager - er noget der smager...

Opskrift frit fra hvad der nu var tilgængeligt i skabe og skuffer en søndag aften...

 Kyllingen

Grøntsagswok

Kylling med gode sager
600 g kyllingefilet
2 portebello svampe
1 stort løg i skiver
5 soltørrede tomater - klippet i småstykker
2 dl vand
1,5 dl fløde
1,5 tsk. paprika
salt, peber
frisk esdragon

Jeg stegte først kyllingen i lidt olie og et godt drys peber.
Tog kyllingen af panden.

Stegte dernæst svampe og løg, gav dem et drys salt.

Kom kyllingen tilbage på panden (med saften fra stegningen), 
tilsatte paprika, frisk esdragon og lidt mere peber.
Vendte godt sammen med de soltørrede tomater. 
Tilsatte kogt vand og lod det simre under låg i 10 min.
Tilsatte fløde, kogte 5 min, smagte til med salt og peber.
Super lækker mør og meget god smag.

Grøntsagswok
Jeg synes jeg var lidt smart her. Jeg skar alle mine grøntsager ud, og havde dem klar i beholdere - men til hensigt kun at bruge halvdelen - så der var nem mad i morgen - og ikke bare en "slatten" rest at varme igen.

Jeg brugte (til 2 dage): 1 lille broccoli (også stilken), 1 spidskål, 1 fennikel (også toppen), 2 røde forårsløg, nye gulerødder, et fed hvidløg, saften af 1/4 citron salt og peber.

Svitsede i min store støbejernsgryde i lidt olie løg og hvidløg. Tilsatte dernæst gulerødder og fennikel (også toppen, men ikke de dild lignende kviste). Tilsatte broccoli. Svitsede til det grønne var næsten klar, men stadig med bid. Svitsede kålen et minut. Pressede citronen over wokken, sluttede af med toppene fra forårsløgene og de dild lignende kviste fra fenikkelen. Et godt drys salt og peber at runde af med.

Syltetøj - hindbær/rabarber



Allerede 2. omgang hjemmelavet syltetøj - også denne gang hindbær/rabarber - som jeg tilsyneladende slipper bedre fra i år. Sidste år var jo første år med syltetøj - og første omgang mindede mest om figenpålæg...

Men dette er både lækkert i konsistent og velsmagende - og bliver ekstra luksus af at have hentet frugten i haven.

Jeg brugte:

900 g hindbær (jeg kommer dem i koldt vand, og checker grundigt for orm)
1100 g rarbarber (de fineste jeg har.. jeg har en blanding af vinrabarber og almindelige)
ca. 1 kg sukker
1,5 tsk. rød melatin




Hindbærrene kommes i bunden af gryden (der hænger lidt vand ved fra jeg skyllede dem), når hindbærrene så småt begynder at koge kommer jeg rabarberne i. Kog i 5 min. Tilsæt sukker mens du rør. Kog 2 min. Tilsæt melatin blandet med et par skefulde sukker og rør det godt ud. Kog 2 min. Skum overfladen og hæld på glas (skyllet med atamon/vand) og luk straks. OBS: rabarberne er ikke kogt ud - men stadig i fine stykker - det synes jeg er lækkert.

Vent jer mere fra denne kant - jeg har lige på frilandsmuseet investeret i Tørsleffs syltebog !

Haven lige nu...

Den er et vildnis og trænger til en kærlig hånd. Men der er også mange gode ting. Fx disse smukke stokroser:


Derudover vrimler det med egen avl. Vi har massere af rabarber, hindbær, skoleagurker og tomater - begge dele på friland - agurkerne er fine og der er godt med tomater på planterne - men de er langt fra modne. Vores jordskokker er væsentlig højere end mig - dem spiser vi jo først til efteråret. Og sidst men ikke mindst æbletræet har også godt med frugt - vores dejlige Discovery æbler plejer at kunne spises en 14 dage efter sommerferien.

I dag knokler Christian dog med alle hækkene - og jeg har plukket bær - så lidt sker der altså.

Fredagsmad - Christian i køkkenet

Jeg var total low på ressourcer i fredags og derfor super glad for at Chrisser var den der kastede sig ud i lækker fredagsmad - men jeg fik lov at vegge ud i vores hængekøje med avisen og "angry birds" :9

Tallerkenen bestod af en peber tournedos, svampesauce af portobello svampe med portvin, hjemmelavet beanaise sauce, grøn salat, ærter og nye kartofler - i nævnte rækkefølge - herligt oven på grøn bølge at kunne smaske sin mad ind i sovs - og skønt at nogen tager over når man selv er flad :)

Ingen opskrifter - men et foto af herlighederne: