Søg i denne blog

søndag den 25. september 2011

Det blev en super lang sommerferie fra bloggen...

Årets ferie faldt i sensommeren, vi skulle til bryllup på Kreta d. 19. august, så det var en god arbejdssommer på kontoret i fred og ro, men med mange gode opgaver at tage hul på. Og efter en ferie, hvor kollegerne havde været retur i nogle uger og var rigtig godt igang da vi kom retur fra ferie, har det været en rimelig hård opstart - hvor fokus har været jobbet :)

Lidt om ferien...

Christian, Laura og jeg startede ferien i Athen, hvor vi blev hentet af vores græske familie og kørte til deres hjemby Lavrion. Vi blev introduceret til hvordan en god græsk middag bestilles på restaurant og fik set familiens hus. Vi boede på et hotel i nærheden, og smuttede næste dag til Cape Sounio. Herefter gik turen til Peloponnes, hvor vi turede øen rundt. Vi har set den mest fantastiske natur, smukke byer, græsk arkitektur og oldtidsbyer/monumenter. Fået godt med sol, varme og badet i pool og i havet. Spist og drukket os gennem et fantastisk græsk køkken. Denne tur sluttede med et døgn i Athen, inden vil på Kreta skulle mødes med Benjamin. Vi boede sammen med brudens forældre og mine svigerforældre på syd Kreta. Vi er blevet fyldt med gode oplevelser, har været tæt på de græske tradioner, deltaget i et smukt tradionelt græsk/Kretinsk bryllup, fået en fantastisk hjælp og omsorg fra vores græske familie.

Sikke en dejlig sommer - den vil lune hele den lange vinter :)