Jeg har kun set disse lækre pølsehorn da Linda og Peter holdt barnedåb. Jeg har endnu ikke prøvet at bage dem eller smagt dem - men tænkte alligevel at den nu røg på bloggen, så den ikke bliver væk :) - Billede og smagstest følger...
Dej til pølsehornene:
Dejen består af 2 dele - fordej og grød:
Fordej:
12½ gr. gær (1 tsk. tørgær)
5 dl.lunkent vand
1 spsk. honning
1 dl. rugmel
3½ dl. grahamsmel
Kom gær i røreskålen o gopløs den helt i det lunkne vand
Tilsæt honning, rugmel og grahamsmel og pisk det jævnt.
Lad det stå tildækket 1 times tid, til det bobler.
Grød:
½ dl. klid (hvede eller havre)
1 dl. groft rugmel
1 dl. havregryn
1 dl. bygflager
1 spsk. salt
5 dl. kogende vand
50 gr. smør / ½ dl. olivenolie
ca. 700 g. hvedemel
(Linda skriver: har aldrig hvad der skal bruges til grøden, så jeg putter bare i hvad jeg nu engang har!! f.eks. kornblandinger, solsikkekerner, knækkede hvedekerner osv...) men i ca. samme forhold som ovennævnt.
Bland klid, rugmel, havregryn og bygflager. Tilsæt vand, fedtstof og salt. Rør massen jævn. Lad den trække i 1 times tid, til den har stuetemperatur.
Hæld den afkølede grød i fordejen og slå det godt igennem. Ælt hvedemel i til dejen er næsten tilpas. (det skal være en forholdsvis "flydende" dej, ellers bliver resultatet alt for tørt) Ælt dejen ca. 10 min. (hurra for røremaskinen!!)
Lad dejen hæve - tildæk den med film - direkte på dejen. Lad den hæve et lunt sted til dobbelt størrelse.
Slå dejen ned og form til boller. Læg en ½ pølse på bollen og mas den godt ned i bollen. Sammel dejen henover pølsen. Lad dem hæve igen ca. 30 min.
Bages ved 200 grader i 15-20 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar