De bedste pizzaer..
Jeg har bagt rigtig mange pizzaer i min tid - og gode vil jeg mene. Men aldrig så gode som aftenens pizzaer inspireret fra Gorm Wisweh's bog Pizza.
Dejen var min egen - lidt på slump (jeg bagte denne portion dobbelt = 4 bunde):
40 g gær
knap 3 dl vand
1 tsk salt
2 spsk. olivenolie + et skvæt
100 g durum mel
100 g hvid hvede
250 g tipo "00"
Opløs gær i vand, tilsæt salt olie og mel. Kørt på min røremaskine. Hævet en time.
Jeg rullede to pizzabunde af dejen - så tyndt som muligt.
Bagte mine pizzaer ved 200 grader i 20 min.
(det vil jeg prøve at ændre en anden gang, ved at lave pizzaerne mindre, bage ved højere temperatur i kortere tid).
Jeg brugte bogens opskrift på tomatsovs - hylende nem. Alt i en blender, blend og vupti = tomatsovs.
Jeg valgte variationerne:
Søs:
Tomatsovs, pancetta, mascarpone, sort peber
Miss Wishbone:
Tomatsovs, mozzarella, kartoffel, rosmarin, parmaskinke, basilikumpesto, ruccola
Denny special:
Mozzarella, gedeost, kartofler, rosmarin, trøffelolie
Det blev himmelmundfulde - serveret med en græsk salat.
Meget enkelt: Køb bogen - den er super nem at gå til og sikke et resultat!
Pizza, Gorm Wisweh.
Sidst men ikke mindst - stor tak til Jane som gav mig bogen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar