Søg i denne blog

onsdag den 9. november 2011

Middag på Wokshop, Gammel Kongevej

I går var en herlig dag. I København med nogle kolleger for at se "good vibrations" i Falconer salen. Mange gode indlæg og guldkorn. Super inspiration.

Her kan du læse om foredragsholderne: Good vibrations

Jeg havde glædet mig heeeeelt vildt til Ole Henriksen... og nogle gange er det jo sådan at forventningens glæde er den største.. Mine klare favoritter som dagen skred frem var: Chris, Lars Mogensen og Finn Nørbygaard.

Det fedeste på dagen var dog at mødes med Benjamin nogle hyggelige timer. Vi smuttede på restaurant Wokshop på Gammel Kongevej. Her fik vi først lækre rejechips med chilidip, dernæst nr. 19 Thai Green Curry med kylling og nr. 23 Red Curry - Kaeng Phed Pla/Goong - med laks og godt med ris til. Et super hyggeligt sted, hvor man deler bord med andre gæster - uformel og rolig stemning. God mad. Rimelige priser. Laksen en anelse for stegt - men ellers tip top. Endvidere kostede et glas vand kun 5 kr., hvor de 5 kr. oven i hatten blev doneret til handicappede børn i Thailand og andre velgørende organisationer - super initiativ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar