Søg i denne blog

onsdag den 26. september 2012

Bedstes' sneglebasser

Her kommer så opskriften på Bedstes' sneglebasser. Der er vist ekstra godt med remmonce i - lige som hendes smørkage.

Ca. 15 kanelsnegle

Du skal bruge:
50 g gær
100 g margerine (jeg bruger altid SMØR)
2 dl. mælk
50 g sukker
1 tsk. salt
1 æg
Ca. 500 g mel

Remmonce (man kan måske nøjes med 100 g af hver..):
150 g margerine (også her bruger jeg smør)
150 g puddersukker

Kanel

Tag smørret ud af køleskabet nu - så det er blødt til remmoncen. Mål det af og sæt det sammen med puddersukkeret til senere.


DEJ: Fremgangsmåde - almindelig gærdej: Smelt forsigtigt smør. Hæld mælken i smøret. Tag næsten straks gryden af blusset - det skal kun være lillefinger-lunkent. Opløs gæren i den lunkne væske. Tilsæt sukker, salt, æg og det meste af melet. Ælt godt. Tilsæt mel til du har en glat dej, der slipper fingrene - men ikke er for tør.

Lad dejen hæve 1/2 - 1 time. Lav imens remmoncen. Rør smør og sukker godt sammen.
Drys bordet med en smule mel. Rul nu dejen ud til et rektangel.  Fordel remmoncen ca. 1 centimeter fra kanten. Drys lidt kanelsukker over. Rul til roulade. Skær med skarp kniv i stykker på ca. 1,5 cm. Tag evt. den sidste snip på sneglen og tryk sammen med den øvrige dej, så de ikke åbner sig når de bages.
Sæt dem på bageplade, dæk med viskestykke og lad dem hæve 1/2 time. Pensel med vand. Bag ved 220 grader/200 grader varmluft ca. 10-12 min.

Når de er kølet en smule af kommer du glasur på af flourmelis/vand. Drys evt. med lidt frysetørrede hindbær - en fest for øjet.

De bliver rigtig flotte i muffinforme - særlig de høje siliconeforme bliver de superflotte i til en brunch.
Der skal de så måske bage et par min. ekstra (altså i de høje forme..)

Ancora - buon appetito :)

La tua Mamma




Ingen kommentarer:

Send en kommentar