Så kommer der her lidt opskrifter på opfordring fra Laura i Italien - der skal lave lidt Dansk bagværk til familien. Jeg håber Laura sender mig lidt billeder til bloggen :)
Denne opskrift på pølsehorn kommer fra Benjamin's dagplejemor Lone, som desværre ikke lever mere - men vi holder stadig liv i opskriften..
Ca. 12 pølsehorn (store) eller 20 (små):
3 dl mælk/vand (halvt af hver) + en sjat (den er vigtig :))
2 tsk. salt
1/2 dl olie
ca. 500 g mel
Fremgangsmåde - almindelig gærdej: Opløs gæren i den lunkne væske. tilsæt salt, olie og det meste af melet. Ælt godt. Til sæt mel til du har en glat dej, der slipper fingrene - men ikke er for tør.
Lad dejen hæve 1/2 - 1 time.
Del dejen i to kugler.
Rul dem ud (runde).
Skær i trekanter (jeg bruger mit pizza hjul).
Put pølser på, buk hjørnerne om pølsen og tril dem til horn.
Lad dem hæve på en bageplade, med bagepapir med spidsen nedad i ca. 10 min.
Pensel med vand.
Bag i ca. 20-25 min. ved 200 grader/175 varmluft (hvis det er de små pølsehorn skal de kun bage i ca. 15 min.).
Hvis man har lyst kan man evt. smøre trekanten med lidt sennep inden man triller til horn.
Buon appetito :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar