Søg i denne blog

lørdag den 3. november 2012

Det er risengrød..


Laura har sukket efter risengrød på Sicilien – jeg ville nu ellers hellere labbe en god gang risotto i mig :)

Vi har sendt risengryn og kanel til Laura – nok en rimelig dyr risengrød.. Men det er nu ikke helt det samme at koge den af risottoris.

Vi bruger ikke vand i vores opskrift – men massere af tid og ”kærlighed” – ingen genveje!

Ingredienser til 6 personer:
2 l mælk (jeg bruger en økologisk letmælk)
3 dl grødris (250 g)
en smule salt (efter kogning)

Bring mælken i kog under omrøring (ikke fuld skrue på komfuret) og tilsæt risen når du mærker at mælken så småt bider sig fast i bunden af gryden. Kog risen I ca. en time ved svag varme (med låg) under jævnlig omrøring. Når grøden har en konsistens hvor den er god tyk, men ikke for fast slukkes og tilsættes salt (ca. en lille ½ tsk. Fuld). Omrøres.

Server med en klat smør, kanelsukker – drik hvidtøl eller rød saft til grøden.

Buon appetito !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar