Søg i denne blog

søndag den 30. oktober 2011

Chili con carne - en tøseversion a la Price brødrene

Selvfølgelig kastede vi os bare over maden da den havde simret færdig, så fotos blev det ikke til - må lige nappe et når vi varmer en rest..

 .. en rest - men hvilken rest :)

Havde besluttet mig for at lave en god chili til en fredags middag med vores venner. Da der også var børn i selskabet er det ikke Price brødrenes original version (der stod 4 spsk. chilipulver - jeg kan ikke forestille mig en ret der ville være spiselig med så meget chilipulver, eller også må det være en mildere version end jeg kender.. Input modtages med glæde??). Men chilien havde en god smag og kunne krydres ekstra for egen hånd.

Gode råvarer er jo et must, så Munkholm slagteren leverede det gode hakkede kød, Kvickly en super mør oksetykkam, flåede tomater fra Super Marco, fantastiske chili'er fra Chilihouse. Resultatet blev rigtig godt og velsmagende. Det bedste er at der var frokost til en super sulten Benjamin, der kom forbi dagen efter + en god rest til fryseren.


 Duftede fantastisk

 Duftede også fantastisk

Naturligvis med basilikum..

Sådan fik jeg bikset min tøseversion sammen:

1 ½ kg hakket oksekød
1 kg oksetykkam i tern
3 store hakkede løg
8 fed hakkede hvidløg
1 stor spsk hakket alm. rød chili
3 ancho chili udblødte i vand (dem havde jeg fået spist, så jeg brugte: 1 chipotle, 1 pasilla og to guajillo chili'er og undlod chili i pulverform)
3 spsk oregano
3 spsk spidskommen
2 spsk brun farin
1 liter oksebouillon (fond du chef)
2 dåser flåede tomater, san marzano
1 stor ds. tomatpuré (140 g)
5 hakkede soltørrede tomater
2 ds. blandede hvide, røde og brune bønner (kompromis, havde ikke fået iblødsat i tide.. men var meget lækre)
Salt og friskkværnet peber
Olie til stegning (jeg brugte rapsolie)
Jeg kan godt lide at have alle mine råvarer klar når jeg skal i gang. Så alt kød var skåret, grønt hakket og øvrigt sat frem.. - fat i den store sorte stegegryde og så var det bare igang. 
Svits i olien (ca. 4 spsk.) kødet ad nogle gange. Det er vigtigt at det bliver stegt og ikke kogt.
Taget kødet i en skål. Tilsæt lidt mere olie i gryden og steg løg + hvidløg gyldne. Kom kødet tilbage i gryden. Tilsæt bouillon, flåede tomater, tomatpure, soltørrede tomater, chilli, oregano, spidskommen og farin. Lad det simre under låg i 3 timer. Rør af og til. Tilsæt væske hvis nødvendigt. Efter de 3 timer tilsættes bønner (uden væske). Kog yderligere 30 min. Smag til med salt, peber og cayenne eller hvad nu din favorit chili er.

Jeg servede med kogte ris, nachos med cheddar og jalapenos (i ovn), tomatsalsa, guachemole og godt med cremefraise.

Til dessert fik vi Helles superlækre ostekage-der ikke smager af ost-og bestemt for børn.. Flot pyntet med pistacie nødder og solbærsyltetøj (må vist lige få lokket en opskrift ud af hende..).

Det kunne lyde som denne jeg fandt på Bettina Poulsens web




Ingen kommentarer:

Send en kommentar