Søg i denne blog

torsdag den 17. marts 2011

Blåbærmuffins fra Østre skole


Da Benjamin var i SFO'en som medhjælp om eftermiddagen på Østre Skole, kom en kollega en dag med denne opskrift. De luner enhver tom mave på en kølig dag!

6 kæmpe muffins (silikoneform) eller 14 mindre muffins:
2 æg
2 kopper mel
1 kop sukker
½ kop mælk
¼  kop smør
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje
½ tsk. salt
2 kopper blåbær

Smør og ”mel” bageforme.
Rør smør, æg, salt og sukker. Tilsæt (sigtet) mel og bagepulver i dejen (jeg plejer her at drysse en smule af melet på blåbær, og vende forsigtigt – så de ikke synker til bunds). Tilsæt mælk. Rør vaniljen i. Vend forsigtigt blåbær i dejen.
Kom i muffin pande (forme) og bag i ca. 30 min. v/175 ° (ikke varmluft). Hold øje med dem – måske de skal have kortere eller længere tid i din ovn. Skal være lysebrune på toppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar