Søg i denne blog

torsdag den 30. juni 2011

Borlotti bønner, bedstemors spinat og fisk



Jeg købte disse skønne bønner i Rom på Campo dei Fiori. Jeg har set dem anvendt i en suppe på "pasta plus", men tænkte i dag at ville bruge dem som tilbehør til lidt lækker fisk.

Fra nettet fandt jeg opskrift på borlotti bønner med olivenolie og citronsaft fra Jamie Oliver. Med inspiration heri fik jeg bikset dem sammen således:

350g borlotti bønner (læg dem i blød natten over)
2 fed hvidløg
5 cherrytomater
et lille bundt frisk salvie
olivenolie og citronsaft
salt og friskkværnet sort peber

Læg bønnerne i blød i ca. 12 timer (på køl). Skyl de opblødte bønner. Kom dem i en gryde med hakkede hvidløg, tomat og salvie. Dæk med koldt vand.

 
Bringes i kog. Sæt låget på og lad det simre i 1 - 1 1/2 time til de er møre.

 
Kasser kogevandet, fjern tomat, salvie og hvidløg. Men bønnerne stadig er varme tilsættes efter egen smag olivenolie og citronsaft. Krydder med salt og peber. Server varmt eller koldt.


Bønnerne havde en god smag fra de ingredienser de blev kogt med. Jeg serverede bønnerne til stegt laks og tun - og som dagens grønne & lidt frække... bedstemors spinat.

Bedstemors spinat
1 ps frisk eller frossen spinat dampes. Vandet presses af spinaten. Spinaten småkoges i en halv times tid med en håndfuld hakkede soltørrede tomater, 1 håndfuld hakkede smuttede mandler og 1/2 - 1 dl. fløde. Krydres med salt og peber.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar