Søg i denne blog

mandag den 27. juni 2011

Salat på grill ?



Det er varmt - og så skal der altså grilles. Gode rødvinsmarinerede bøffer af entrecote. Tilbehøret skal jo stadig være overvejende grønt - og blev således:

Salat på grill
3 porrer
1/4 sommerkål
10 mellemstore cherrytomater
3-4 forårsløg
Frisk timian
Frisk oregano
1 helt hvidløg (yes mange fed..)
Olivenolie
Maldon salt
Groftkværnet peber



Jeg brugte en stor foliebakke som kan sættes over indirekte grill på weberen. Kom lidt olivenolie i bunden. Lagde først porrerne skåret i stykker på ca. 1 cm (mine var helt findelt da jeg måtte skille hvert blad på grund af massive jordmængder hele vejen gennem porren..). Dernæst kål, timiankviste og oregano. Toppede med tomater og forårsløg. Stak til sidst alle hvidløgsfedende ind, så de var godt fordelt i "salaten". Godt drys af salt og peber.  Til slut en smule olivenolie over "salaten".

Grill indirekte i ca. 30-40 min. Rør af og til, så ikke "toppen" bliver for tør. Giv evt. "salaten" et skvæt friskpresset citron inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar